SeniorBio
Næste film i Senior Bio er tirsdag den 6. januar kl. 15.00
Den danske film 'Det andet offer' er et intenst drama om en læges skæbnesvangre vagt på et hospital.
I filmen følger vi den dygtige læge Alexandra (Özlem Saglanmak), der under en hektisk vagt på neurologisk afdeling påtager sig et ekstra ansvar. Men hendes valg får fatale følger, da et fejlskøn ender i en tragedie.
Som skylden spreder sig blandt alle involverede, må Alexandra drage konsekvenserne af sine beslutninger og konfrontere sin egen magtesløshed.
Saglanmak gøres selskab af en række stærke, danske skuespillere som Trine Dyrholm, Mathilde Arcel, Anne Sofie Wanstrup, Olaf Johannessen og Anders Matthesen.
'Det andet offer' er instrueret af spillefilmsdebutanten Zinnini Elkington.
Torsdag den 5. februar kl. 15.00
Den danske film 'Ingen kære mor' er et humoristisk og hjertevarmt drama om tre generationer kvinder i en familie, som samles for at holde jul, men afsløringen af en hemmelighed tvinger dem til at konfrontere hinanden og deres relationer.
Fortalt med humor, håb og en god portion akavet stemning, må de tre kvinder tage et uundgåeligt opgør, som måske kan bane vejen for en ny begyndelse.
I ‘Ingen kære mor’ bliver vi præsenteret for tre generationer af kvinder, hvor den yngste, Luis, spilles af Freja Klint Sandberg i sin hidtil største rolle. Man har tidligere kunne se hende i komedieserierne 'Dansegarderoben' og 'Orkestret', hvor hun har fået lov til at flekse sine humoristiske evner.
I rollen som Luis’ mor Christel ses den folkekære skuespiller Lene Maria Christensen, der har haft bærende roller i bl.a. serien 'Arvingerne' og film som Ustyrlig, Sover Dolly på ryggen? og den anmelderroste børnefilm Honey.
Birthe Neumann kan ses i rollen som mormoren Vivi - familiens overhovede. Hun har bl.a. været med i den anmelderroste Bille August-film Pagten, hvor hendes portrættering af Karen Blixen skaffede hende både en Bodil- og en Robert-pris.
'Ingen kære mor' er en del af Filmportens program, hvor du kan få rabat på 12 film hvert år. Kino.dk og Filmporten har indgået samarbejde, så du kan få yderligere 20 % på dit medlemskab.
Torsdag den 12. marts kl 15.00
Filmen 'Song Sung Blue' er en rørende publikumsfavorit inspireret af dokumentaren af samme navn – med Hugh Jackman og Kate Hudson i hovedrollerne som et Neil Diamond hyldestband.
Baseret på en sand historie er 'Song Sung Blue' en film om to musikere i et Neil Diamond hyldestband ved navn Lightning and Thunder, som beviser, at det aldrig er for sent at finde kærligheden og følge sine drømme.
På en og samme tid opnår de stor succes og knusende hjertesorg på deres fælles musikalske rejse.
I hovedrollerne ses Hugh Jackman og Kate Hudson som ægteparret Mike og Claire. I øvrige roller medvirker Ella Anderson, King Princess, Jim Belushi m.fl.
Torsdag den 9. april kl 15.00
Filmen 'Wuthering Heights' er en dristig og moderne nyfortolkning af Emily Brontës klassiske roman 'Stormfulde højder’.
Med Margot Robbie som Cathy og Jacob Elordi som Heathcliff bringes en af litteraturens mest ikoniske og tragiske kærlighedshistorier til live.
Den visionære instruktør bag Saltburn og Promising Young Woman Emerald Fennells version er både passioneret og kompromisløs. Det er en film om begær, kærlighed og galskab – fortalt med en nutidig stemme, der vil fange både nye og gamle fans af den tidløse fortælling.
Romanen blev publiceret i 1847 og står som en af de største klassikere i britisk litteratur. I sin samtid delte den vandene blandt kritikerne, og den var kontroversiel for sin skildring af mental og fysisk ondskab.
På rollelisten er også Hong Chau (The Whale), Shazad Latif (Star Trek: Discovery) og Owen Cooper (Adolescence).