Seniorbio

Filmene vises den anden torsdag i måneden. Forår: januar, februar, marts  og april. Efterår: september, oktober, november og december.

Dørene åbnes kl. 14.00, og der er kaffe og kage i foyeren, inden filmen vises kl. 15.00. Prisen er 85 kr. for film, kaffe og kage.

Såfremt det er en biografklub Danmark film, der vises kan rabatkuponen hertil ikke anvendes.

Du kan både forudbestille og betale billetter på www.grindsted.kino.dk eller købe i billetsalget ved indgangen.

Program for efterår 2024

12. september: One Life

10. oktober: Til verdens ende

14. november: Den sidste rejse

12. december: Udenfor sæsonen

ilmen 'One Life' er et historisk drama om den virkelige historie om Nicholas Winton, der reddede 669 børn fra nazisterne i månederne op til 2. verdenskrig. 

Oscar-vinderen Anthony Hopkins kan ses i rollen som Nicholas Winton, der i december 1938 rejste til Prag, hvor han med egne øjne så de mange familier, der var flygtet fra nazisternes forfølgelse i Tyskland og Østrig. 

Halvtreds år senere, i 1988, plages Nicky af en vedvarende skyldfølelse over de børns skæbne, som han ikke kunne bringe i sikkerhed i England. 

Først da han deltager i et tv-program, hvor han bliver overraskes af nogle af de overlevende børn - nu voksne - kan han langt om længe finde ro i den sorg og skyld, som han har båret med sig gennem fem årtier. 

Filmen er baseret på bogen 'If It's Not Impossible...', der er skrevet af Nickys datter, Barbara Winton, der i 2014 blev udgivet i anledningen af hans 105 års fødselsdag.

Hopkins leder det erfarne ensemble, der inkluderer Helena Bonham Carter, Jonathan Pryce og Johnny Flynn, som alle er en del af at give liv til denne sande fortælling.

Til verdens ende

Kærlighedsdramaet 'Til verdens ende' (The Dead Don’t Hurt) er historien om to elskende ved verdens ende. 

Historien udspiller sig i det vestlige USA i 1860’erne, hvor den selvstændige Vivienne indleder et forhold til den danske immigrant Holger Olsen (Viggo Mortensen). 

På trods af Viviennes modstand imod at blive tæmmet ud fra de gængse rollemønstre, starter de et rigt men beskedent liv i en lille flække i Nevada. 

Kærligheden trues dog, da borgerkrigen skiller dem ad, og Vivienne må klare sig selv i deres nye hjemby, som kontrolleres af korrupte politikere og skrupelløse individer. 

Viggo Mortensen har både instrueret og spiller en af de bærende roller i dette portræt af en moderne kvinde i en uforsonlig verden domineret af hensynsløse mænd. 

Vivienne spilles af den altid glimrende Vicky Krieps, bl.a. kendt fra Den skjulte t

Den sidste rejse

Den svenske dokumentarfilm 'Den sidste rejse' er en hjertevarmende feel-good film om at genfinde livsgnisten og om den stærke kærlighed mellem børn og forældre, fortalt med masser af humor og menneskelighed. 

Efter 40 år som fransklærer i Köping, går Lars Hammer på pension. Han drømmer om en skøn tredje alder med rejser, vin og oplevelser med hustruen Tiina. Men i stedet for at nyde livets glæder, bliver Lars mere og mere passiv.

Tiina og sønnen Filip genkender ikke længere den livsglade mand og far, de altid har kendt.

Sammen med sin bedste ven og kollega Fredrik beslutter Filip sig derfor for at tage sin far med på en sidste rejse gennem Lars’ elskede Frankrig i håbet om at genopleve hans livsglæde.

Filmen er hurtigt blevet den største dokumentarfilm i Sverige nogensinde!
 

 

Udenfor sæsonen

Filmen 'Udenfor sæsonen' er et nostalgisk og intimt drama om menneskelige relationer, uafsluttede historier og om, hvordan de valg, vi tager, former resten af vores liv.

Mathieu bor i Paris, Alice i en lille kystby i det vestlige Frankrig. Han er en berømt skuespiller, der er på nippet til at fylde 50 år. Hun er en klaverlærer i 40’erne. For 15 år siden var de forelskede, men gik hvert til sit. 

Tiden har gået sin gang, de har begge skabt hvert sit liv, og deres sår er langsomt helet. Men da Mathieu forsøger at få hold på sit melankolske sind under et spaophold nær havet, fører skæbnen ham til et uforudset møde med Alice…

Guillaume Canet og Alba Rohrwacher spiller med ømhed og humor to tidligere elskende, som sammen genoplever en gnist af den magi, de engang skabte sammen.

'Udenfor sæsonen' deltog i hovedkonkurrencen i Venedig Film Festival og er instrueret af Stéphane Brizé, der også stod bag Cannes-vinderen Markedets lov.